Om os
Hos UngeSupporten har vi generelt et relationistisk menneskesyn. Med dette mener vi, at det gode liv ikke er en individuel sag, men en sag, som skabes i samspil med andre. Dette sker ved at skabe tillid og hjælpe den unge med at indse, at alle mennesker kan have brug for støtte til at komme i mål med de drømme vi har her i livet.
Vi har et stærkt og solidt fagligt team med en bred erhvervserfaring. Alt vores personale har en relevant faglig uddannelse inden for det socialfaglige område eller har mange års erhvervserfaring inden for feltet. Vi er udover dette meget bevidste om at have en personalegruppe med forskellige kulturelle og sproglige baggrunde. Dette er vigtigt for os for at kunne understøtte mangfoldigheden og det tværkulturelle i vores samfund.
Vores samlede erhvervserfaringer spænder bredt som i; sikret regi, ungdomsklubber, uledsagede børn, opholdssteder, amerikansk børnehjem, misbrugsbehandlings hjem mm.
Vi har hos UngeSupporten som en fast del af temaet, en misbrugsterapeut med mere end 20 års erfaring inden for misbrugsbehandling.